Enkeltmandsvirksomhed eller ApS? Sådan vælger du, uden at fortryde

De fleste starter med at google "ApS eller enkeltmandsvirksomhed" og ender i en tabel med tolv rækker. Du behøver kun tre spørgsmål.

1. Hvem hæfter, hvis det går galt?

I en enkeltmandsvirksomhed er du og firmaet den samme juridiske person. Går firmaet konkurs, hæfter du personligt, med hus, bil og opsparing. I et ApS hæfter selskabet med sin egen kapital; du hæfter som udgangspunkt kun for det, du har skudt ind (og for det, du eventuelt har kautioneret for i banken).

Sælger du din egen tid som konsulent, er risikoen typisk lille. Bygger du huse, importerer varer eller ansætter folk, er den ikke.

2. Hvor mange er I?

Er I to eller flere ejere, er svaret næsten altid ApS. En enkeltmandsvirksomhed kan kun have én ejer; et interessentskab (I/S) kan have flere, men alle hæfter personligt og solidarisk, også for de andres fejl.

3. Hvad skal der ske med overskuddet?

I en enkeltmandsvirksomhed beskattes overskuddet som din personlige indkomst det år, det tjenes. I et ApS beskattes selskabet af sit overskud, og du beskattes først, når du tager penge ud som løn eller udbytte. Vil du lade penge blive i firmaet og investere dem, er ApS'et fleksibelt. Vil du bare have det hele ud hver måned, er forskellen mindre, end folk tror.

Det praktiske

• En enkeltmandsvirksomhed registreres på virk.dk uden startkapital.
• Et ApS kræver en selskabskapital på 40.000 kr., som skal være indbetalt ved stiftelsen, og et stiftelsesdokument og vedtægter.
• Begge får et CVR-nummer, og begge skal momsregistreres, når omsætningen forventes at overstige 50.000 kr. på 12 måneder.

Hvad LegaSum gør

Fortæller du LegaSum "jeg vil starte et firma", stiller planen de tre spørgsmål og foreslår formen. Selve stiftelsen af et ApS sker hos en samarbejdspartner; LegaSum holder styr på dokumenterne og de numre, du får tilbage. Og kan du ikke beslutte dig i dag: start som enkeltmandsvirksomhed. Du kan omdanne senere.